Muldvarp

Hvepse, bier og murbier:

Pris på bekæmpelse
Bekæmpelse af hvepse
FAQ om hvepse
Hvepsebo
Bisværm
Murbier
Hvepse
Hvepsestik
Apifobi
Hvepse: danske arter
Vidste du at?

 

Bekæmpelse af hvepse og murbier for både private og virksomheder siden 2007

Hvepse: danske arter

Der findes flere forskellige arter hvepse i Danmark. Man kan for eksempel nævne gravehvepse, sandhvepse, vejhvepse, sabelhvepse, guldhvepse, galhvepse.

De hvepse som er mest kendte, fordi de generer os mennesker mest, har den rigtige benævnelse gedehamse. De fleste gedehamse er sociale og bygger store reder, som de ofte placerer tæt på menneskers bolig.

Der findes 7 arter sociale gedehamse i Danmark. Den store gedehams adskiller sig ved sin størrelse, men de andre ligner hinanden temmelig meget, og den nemmeste måde at kende forskel mellem dem er at se på aftegningerne i ansigtet.

 

Danske hvepse: almindelige gedehams

Den almindelige gedehams, Paravespula vulgaris, er en af de almindeligste gedehamsearter her i landet. Den almindelige gedehams er udbredt i det meste af Øst- og Vesteuropa fra Finland i nord til Italien og Spanien i syd.

Den almindelige gedehams er en mellemstor hveps. Arbejdere er normalt 12 - 15 mm lange, mens dronning og hanner er 16 - 19 mm.

Almindelige gedehams lever i etårig samfund, som hvert år grundlægges af en overvintrede dronning.

Gedehamsen har 4 gule pletter på brystet og et sort og gult hoved med meget karakteristisk sort, torshammer- eller C-formet tegning i ansigtet. Antenner er sorte, særlig lange hos hanner.

Almindelige gedehams bygger ofte sit bo i jorden, i gamle musehuller, men også i tæt vegetation (f.eks. hæk), hule træer, bygninger o.l.

 

Danske hvepse: stor gedehams

Stor gedehams, Vespa crabкo, er Danmarks og Europas største gedehams. Den kaldes også stor hveps eller kæmpehveps. Arbejdere har længde af 22 - 24 mm, han 29 - 35 mm. Hunnen når en længde af op til 38 mm.

Stor gedehams kendes let fra andre gedehamse på størrelsen, den rødbrune behåring og den rødbrune farve på hoved og antenner.

Stor gedehams anlægger rede i hule træer, hulheder i mure, på lofter, i spættehuller og evt. også i redekasser o.l.

Stor gedehams provianterer med insekter og tager også honningbier, men voksne insekter kan også afraspe ung bark på løvtræer for at suge af saften.

Stik af denne gedehams kan være meget smertefuld og farlig, men normalt er store hvepsen meget fredelig.

I modsætning til andre hvepse, kommer stor gedehams kun sjældent ind i køkkener, bagerier of lignende.

Stor gedehams kan undertiden optræde som skadevolder ved bikuber ved at dræbe bierne for at komme til den nektar, de har indsamlet.

Den elsker udsivende saft og gnaver derfor ofte barken af løvtræskviste. Den kan afbarke tynde grene, og sådanne ringbarkede grene dør.

 

Danske hvepse: tysk gedehams

Stor tysk gedehams (Vespula germanica) er en meget almindelige hveps i Danmark. Hvepsen hører hjemme i Europa, men træffes også i det nordlige Afrika og i Asien. Tysk gedehams blev også indført i Nordamerika, Sydamerika (Argentina og Chile), Australien og New Zealand, og betragtes som skadedyr de fleste steder, idet den færdes ofte omkring beboelser og kan være temmelig aggressiv.

Tysk gedehams ligner almindelige hveps (Paravewspula vulgaris) meget, men tysk gedehams er lidt større, og så har tre meget karakteristiske sorte prikker i ansigtet.

Hvepsen fortrækker at bygge sin rede tæt på jorden eller i jorden, ofte i musehuller. Hvepseboet er normalt 20-30 cm i diameter, men der findes også kæmpe hvepsereder op til 1 m . Hvepsesamfundet går endeligt til grunde sidst i oktober.

Den elsker udsivende saft og gnaver derfor ofte barken af løvtræskviste. Den kan afbarke tynde grene, og sådanne ringbarkede grene dør.Papirgedehamsen, Polistes dominula (tidlige kaldt Polisrtes gallicus), er en sjælden hveps i Danmark, men sydpå i Europa er den meget almindelig. Den findes i dag også i Canada og USA, men betragtes der som en invasiv art.

Papirgedehamsen bygger sit bo uden det beskyttende ydre hylster. Den laver kun nogle få cellekager med et lille antal celler (maximalt et par hundrede), og samfundet udgøres derfor af få individer. Det viste sig, at hvepsene ofte lagrer pollen og nektar i en del af cellerne. Boerne sidder på de mest forskellige steder og er ofte fæstede på græsstrå. Papirgedehamsens bo er på grund af de manglende ydervægge mere udsat for parasitter.

Ikke sjældent kan der være flere befrugtede hunner til at grundlægge en rede, men kun en af disse ender til at være dronningen.

 

Danske hvepse: rød gedehams

Rød gedehams, Vespula rufa, er en ret almindelige art i Danmark og synes at være den dominerende art i sandede egne. Reden er normalt underjordisk og anlægges ofte i tilknytning til en træstub.

En arbejdshveps er 12 - 14 mm, mens hunner og hanner er 17 - 20 mm lange.

Denne hveps findes i fugtige og sandede områder. Den kendes på de røde pletter, der i større eller mindre omfang findes på bagkroppens forreste del.

Røde gedehams er lidt mindre aggressive i forhold til almindelige hvepse, men deres stik er lige så ubehagelig. Selv om hvepsen er udbredt i Danmark, træffes den meget oftere i skoven end i nærheden af menneskers boliger.

 

Danske hvepse: enlig gedehams

De enlige gedehamse omfatter en række hvepse, som lever alene og bygger ikke et fælles hvepsebo, bl.a. gravehvepse og vejhvepse. Næsten alle enlige hvepse ligner sociale gedehamse på deres sort-gule farver. En af de mest almindelige arter af enlige gedehamse i Danmark er Ancistrocerus Parietum, en mellemstor hveps som kan være op til 14 mm lang. Hvepsens bagkrop er mere ægformet end hos e sociale gedehamse, tilspidset, sort med 4-5 gule bånd med stor afstand mellem det første og de efterfølgende bånd.

Enlig gedehams danner ikke samfund med arbejdere, arbejdsdeling og social organisering som de sociale hvepse. Den kan bygge sin rede i mange slags hulrum, fordybninger eller sprækker i træ, jord, eller mure. Hvepseboet opdeles i kamre med vægge af ler. Reden fyldes med små sommerfuglelarver, som bliver lammet med et stik af giftbrodden. Hvepsens larver ernærer sig derefter af byttet.

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Fluer
Husmår
Hvepse
Klannere og biller
Mosegris
Muldvarp
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Stankelben
Væggelus
Ukudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job